Dansk Marsvineklub

Bestyrelsesmøde 30/6-06

1. Valg af referent.
XXX er valgt valgt

2. Tilstede / afbud / udeblivende.
Tilstede: Annette, Lene, Kenneth, Kirsten, Charlotte, PR, Stambog og AT
Afbud: Camilla, Anne og Lars Ole
Udeblivende: 0

3. Valg af dirigent / ordstyrer.
XXX er valgt

4. Godkendelse af dagsorden.
Dagsordenen er godkendt

5. Godkendelse af sidste referat.
Referatet er godkendt

6. Økonomi
Alt i alt er der blevet brugt 11.750 kr. på advokat, og der er i øjeblikket et underskud på 9971 kr. I dette er der ikke medregnet udgifter til dommerkitler og stempler, som er løbet op på 4600 kr.
Der er en indtægt på 7300 kr. fra nye medlemmer og d. 31/8 kommer regnskabet fra Stambogen, som tegner sig positivt.

7. Stambogen
Der er indtil videre skrevet 2124 stamtavler i år, hvoraf ca. 350 ligger og venter. Det er ca. 500 mere end sidste år, hvor tallet lå på 1978 stamtavler. Der er ca. 30.000 kr. på kontoen og regninger ude for ca. 10.000 kr. Yderligere er der blevet brugt 6500 kr. på en ny farveprinter til PR.

8. AT
Det første blad fra den nye AT redaktør er udkommet og alle er enige om, at der er gjort et godt stykke arbejde.

9. Referat ”arkivering” – hvem gemmer.
Der blev stillet forslag fra et bestyrelses medlem om dette punkt. Det bliver besluttet at formanden for fremtiden skal gemme de gamle referater, så bestyrelsen til hver en tid kan få fat på dem.

10. Afstemning (for/imod) af punkter
Der blev stillet forslag fra et bestyrelses medlem om dette punkt. Det bliver besluttet, at der laves afstemning efter hvert punkt, for at undgå misforståelser. Referenten har ansvaret for, at alle har stemt og for at føre afstemningsresultatet ind i referatet. Der er enighed om at dette tiltag kun bliver benyttet til internt brug.

11. Klasse- samt aldersinddeling
Da punktet blev diskuteret og vedtaget på sidste møde, er der ingen yderligere tilføjelser.

12. Klager (i det hele taget), information i AT.
Punktet bliver udsat til næste møde, da XXX har meldt afbud og derfor ikke kan fremstille det.

13. Indtjeck
Udstillingsreglement pkt. 7 – min. Antal af indtjekkere
Forhold i indtjeck (mail fra medlem)
Reglen om minimum 3 indtjekkere diskuteres og fastholdes. Det bliver besluttet, at der også skal være 3 indtjekkere tilstede ved evt. indtjek fredag aften. Der henstilles også til mindre snak indtjekker og udstiller imellem. Kreds 3 har sendt et forslag angående indtjek. Dette afprøves i Fredericia, med henblik på fast brug for alle kredsene. Der er enighed i bestyrelsen.

14. Dommerovernatninger
Kredsene opfordres til, at være mere opmærksomme på udenlandske dommeres overnattende forhold. Dommerne kommer som gæster og skulle gerne have en god oplevelse. Dette vil sige, at dommerne skal, medmindre de rejser flere sammen, indkvarteres privat hos værter som kan sproget og at de her ikke skal være overladt til sig selv.

15. Burløs (1/6-1/9)
Det besluttes enstemmigt, at burløse udstillinger ikke finder sted i perioden 15/5 - 1/10. Dette er for dyrenes skyld, da der kan være meget varmt i disse måneder.

16. Budgethåndtering
Ekstra udgifter i forbindelse med eks besøg hos medlemmer, for at tjekke dyrehold.
XXX laver forslag til budget, med henblik på endelig godkendelse på næste møde.

17. Kørsel for bestyrelsesmedlemmer
Det besluttes enstemmigt, at bestyrelsens kørsel afregnes med 1l. benzin / 12 km. Dette vil sige, at der ikke længere gives 1 kr. pr. km, som stadig fungerer for dommere, men for hver 12. km får man hvad der svarer til prisen på 1 l. benzin.

18. AT - udsendelse af gamle eksemplarer
Det besluttes med 3 for og 1 imod, at gamle AT’er kan bestilles hos PR til 10 kr + porto. Nye medlemmer vil stadig få tilsendt det nyeste AT, men der vil blive lavet en notits i velkomstpapirerne om, at ældre blade kan bestilles hos PR.

19. Observationsposter/tavshedspligt for hele husstanden.
Det besluttes, at tavshedspligten skal gælde for hele husstanden. XXX laver oplæg til GF.

20. Klagesager
Vi har modtaget klage over medlem, og dårlige dyrehold. Det besluttes, at vi ikke kan reagere på henvendelsen om XXX, da personen der klager ikke har set opdrættet selv, men fået dyr derfra, igennem en anden. XXX skriver til vedkommende.

21. Næste møde
Næste mødedato bliver sat til fredag d. 4/8-06 kl. 19.00.

22. Eventuelt
• PR: PR mailen virker ikke og dette vil der blive rettet op på. Gamle PR genstande vil komme på udsalg og i AT vil der komme en fast plads til nyheder.
• XXX vil undersøge muligheden for at sælge den gamle kopimaskine
• XXX spørger til dommerudvalget, men da der ikke er blevet indkaldt til møde, er der endnu ingen nyheder herfra.
• XXX og XXX vil sende information rundt angående Nordisk samarbejde